Prosfora, (af gr. prosphora 'tilbud, offergave'), i den ortodokse liturgi betegnelse for nadverbrødet, et rundt hvedebrød i to lag (for Kristi to naturer). Heraf udskærer præsten lammet under proskomidien, nadverforberedelsen, som indvies i eukaristien, nadveren.