Proprætor, (af pro- og prætor), romersk embedsmand, der havde myndighed som en prætor til at styre en provins. Efter 146 f.Kr. blev det i stigende grad almindeligt, at man efter at have været prætor fik tildelt en provins som proprætor. Legatus pro praetore blev senere betegnelsen for en statholder, der styrede en provins på kejserens vegne.