propaganda (Historie)

Propaganda. Samtidens illustrationer til Luthers tyske bibeloversættelser var i flere tilfælde udtryk for antikatolsk propaganda. I Johannes' Åbenbaring er det store dyr en grusom verdenshersker, der skal komme, når tidernes ende er nær; i kap. 11 skildres to profeter, der spyr ild i selvforsvar og til sidst dræbes af dyret. Allerede i Luthers første oversættelse af NT (1522) satte Lucas Cranach pavens tiara, den tredobbelte krone, på dyrets hoved. Dette ikonografiske træk blev en luthersk tradition, her i form af et dansk træsnit fra Frederik 2.s Bibeludgave (1589).

.

Propaganda (Historie), Propaganda kendes allerede fra oldtiden, ikke mindst i Romerriget, hvor et værk som Gajus Julius Cæsars Commentarii de bello Gallico (Gallerkrigen) om hans erobring af Gallien 58-51 f.Kr. var beregnet på at skabe ham den bedst mulige politiske platform i kampen om magten i Rom. Også møntvæsenet udnyttedes kraftigt til propaganda for stat og hersker. I Danmarks middelalder repræsenterer Saxos Danmarkskrønike, Gesta Danorum (Danernes bedrifter), et stykke propaganda for Valdemarsslægten, ærkebiskop Absalon og Danmark, skrevet på tidens internationale sprog, latin. I 1300-t.s Sverige rummer både Den Hellige Birgittas åbenbaringer og den tids populære rimkrøniker antidansk propaganda. I 1400- og 1500-t. anvendte først tiggermunkene og senere de protestantiske reformatorer prædikenen som propagandamiddel. Propaganda i form af flyveblade blev et nyt vigtigt propagandamiddel efter bogtrykkerkunstens opfindelse i 1440'erne og spillede en stor rolle i agitationen under Reformationen, især i Tyskland. I flyveskrifter i 1500-t. og aviser fra 1600-t. tryktes statsmagtens officielle syn på begivenheder, samtidig med at anderledestænkende var underlagt censur. Den "officielle" historieskrivning på latin i 1500- og 1600-t. tjente ligeledes i høj grad som propaganda over for udenlandske magter.

Selve ordet propaganda optrådte første gang i den romersk-katolske kirke under modreformationen i 1620'erne og betegnede da blot udbredelse af troen, jf. Propagandakongregationen. I 1900-t. fik begrebet en gennemgribende politisk betydning, fx med den britiske regerings propaganda mod Centralmagterne under 1. Verdenskrig, ledet af bladudgiveren Alfred Harmsworth Northcliffe, og i Tyskland Joseph Goebbels' Ministerium for Folkeoplysning og Propaganda under 2. Verdenskrig. For de kommunistiske partier i Sovjetunionen og Kina og deres allierede blev propaganda også et afgørende middel i monopoliseringen af magten og i forhold til de vestlige kapitalistiske magter, især under den kolde krig. Det amerikanske Institute for Propaganda Analysis, grundlagt ved USAs indtræden i 2. Verdenskrig, forskede systematisk i emnet og opstillede en række fundamentale propagandaprincipper, bl.a. frontdannelse, autoritetsudsagn, følelsesargumentation, gentagelse, påstand, generalisering, tendentiøs udvælgelse af kendsgerninger, lodret løgn, hjernevask m.m. Amerikanerne betegnede under 2. Verdenskrig deres egen propaganda som "krigsorientering". I sidste halvdel af 1900-t. er propaganda blevet et entydigt negativt begreb som i udtrykket "ren propaganda".

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig