projektion - psykologisk begreb

Projektion, inden for psykoanalysen en forsvarsmekanisme, hvorigennem individet ubevidst kommer af med angstprægede træk i sin egen identitet ved i stedet at knytte dem til en anden person. En truende følelse af at være homoseksuel kan således afværges ved at rette beskyldninger om homoseksualitet mod andre. Projektionens mekanisme udtrykkes fx i ordsproget "Tyv tror, hver mand stjæler".

Faktaboks

etymologi:
Ordet projektion kommer af latin projectio, af projicere, se projekt.

Projektionens modstykke er introjektion, hvorigennem omverdenstræk indlemmes i personligheden, ofte i form af en identifikation med en anden person. Se også projektiv identifikation og psykoanalyse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig