progesteron

Progesteron, pregn-4-en-3,20-dion, C21H30O2, hvidt, krystallinsk stof med smeltepunkt 127-131 °C. Progesteron dannes normalt i æggestokkene (se menstruation), men under graviditet foregår produktionen også i moderkagen.

Faktaboks

etymologi:
Ordet progesteron kommer af pro- og latin gestatio 'svangerskab' og ster(ol), forkortelse af kolesterol, og -on.

Progesteron er som andre kønshormoner et steroidhormon og udgør sammen med østrogener de vigtigste kvindelige kønshormoner.

Progesteron produceres i æggestokkenes gule legeme (corpus luteum), i moderkagen (placenta) og i små mængder i binyrebarken. Hormonet har sammen med østrogenerne afgørende betydning for udvikling af de kvindelige kønskarakterer i puberteten, for forløbet af normal menstruationscyklus og for opretholdelse af det normale graviditetsforløb.

Progesteron frigøres efter ægløsningen fra æggestokkens gule celler i sidste halvdel af menstruationscyklus (den luteale fase eller sekretionsfasen) og fremmer kirtel- og sekretdannelse i livmoderens slimhinde, så den kan tage imod et befrugtet æg. Progesteron er også ansvarligt for den moderate temperaturstigning efter ægløsning.

Progesteronsyntesen og dannelsen af det gule legeme styres af hypofysens overordnede kønshormoner, specielt det luteiniserende hormon (LH).

Syntetiske progesteroner, såkaldte gestagener, anvendes sammen med syntetiske østrogener i p-piller (se gestagenpræparater).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig