Profetblomst, Arnèbia pulchra, plante i rubladfamilien, naturligt udbredt fra Kaukasus til Iran. Det er en lav, flerårig urt med ru, lancetformede blade og gule blomster i svikler. Indersiden af kronbladene har en tydelig sort plet, der forsvinder, når blomsten ældes, eller i varmt vejr, hvorfor den har fået sit ry som vejrprofet.