Pro me, (lat. 'for mig'), teologisk begreb hos Luther, der skal forklare og understrege, hvordan den enkeltes tro på Kristus er den eneste vej til retfærdiggørelse. Det udfoldes bl.a. i Et kristenmenneskes frihed (1520): "Kristus skal derimod prædikes med det formål, at troen på ham bliver vakt, så Kristus ikke bare er til, men er til for dig og mig, og det, som siges om ham, og som han omtales som, bliver virksomt i os". Se også sola fide.