privathospitaler

Artikelstart

Privathospitaler, sygehuse, der ejes og drives af private organisationer eller selskaber. Sygehuse af denne type var tidligere meget udbredt både i København og i mange større provinsbyer. Flere katolske ordner oprettede private sygehuse fra slutningen af 1800-t. til midten af 1900-t. I samme periode satte Nationalforeningen for Tuberkulose og Samfundet og Hjemmet for Vanføre også deres præg på dansk sygehusvæsen ved oprettelsen af specialsygehuse og afdelinger for tuberkulose og ortopædi. Senere kom Gigtforeningens og Scleroseforeningens specialsygehuse til.

Meget hurtigt fik de fleste af disse sygehuse, der havde karakter af selvejende institutioner, aftaler med de offentlige sygehusmyndigheder, og den væsentligste del af de private sygehuses kapacitet indgik som en integreret del i det offentlige behandlingstilbud. På lignende måde fungerer diabetessygehuset Steno Diabetes Center, drevet af insulinproducenten Novo Nordisk. Personale- og stabsopbygning er som på de offentlige sygehuse.

I Danmark har der tidligere kun været meget få og små sygehuse og klinikker, der udelukkende har fungeret på forretningsmæssigt grundlag som helt uafhængige sygehuse uden et større eller mindre tilskud fra det offentlige. Siden 1980'erne er der oprettet adskillige privathospitaler, bl.a. med forsikringsselskaber som investorer. Fra 1990'erne købte enkelte amter behandlingskapacitet på nogle af disse. I dag (2013) har alle patienter ret til at vælge et privat tilbud på behandling, hvis der er mere end to måneders ventetid på et offentligt behandlingstilbud, og der findes en aftale mellem Danske Regioner og den private udbyder.

Privathospitaler er udelukkende bemandet med speciallæger og modtager kun patienter efter aftale. De indgår ikke i den almindelige uddannelse af læger og andet personale eller i vagtberedskabet over for akut syge.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig