Primitivisme er udtryksformer i 1900-tallets europæiske og amerikanske billedkunst, udviklet som fortolkninger af stiltræk og formsprog i naturfolks kunst. Især den afrikanske kunst har givet inspiration, men også kunsten fra Oceanien og Syd- og Nordamerika har spillet en væsentlig rolle.

Faktaboks

Etymologi

af latin primitivus, af primus 'første', og -isme

Henri Matisse, Maurice de Vlaminck og Picasso var blandt de første, der omkring 1905 optog primitivistiske træk i deres kunst. Kubismen blev skabt med afsæt i især afrikansk kunst, mens den tyske ekspressionisme, repræsenteret af bl.a. Emil Nolde, Ernst Ludwig Kirchner og Max Pechstein, var inspireret af kunsten fra både Afrika og Oceanien. Flere af de danske Cobramalere arbejdede ud fra inspiration fra især masker fra Oceanien, som kom til Danmark med Monsunekspeditionen i 1937.

Kubisternes anvendelse af afrikansk kunst havde en mere intellektuel karakter end ekspressionisternes. De benyttede den til det dristige stilistiske og formmæssige brud med naturalismen, mens de tyske ekspressionister var mere optaget af det eksotiske, den oprindelige, primitive livsstil, uberørt af vestlig civilisation.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig