Primitiv klassifikation, faghistorisk betegnelse for især traditionelle, såkaldte primitive, samfunds måde at kategorisere verden på. Betegnelsen blev skabt af de franske sociologer og antropologer Émile Durkheim og Marcel Mauss, der i 1903 udgav essayet De quelques formes primitives de classification (Om nogle primitive former for klassifikation). Det er et af de centrale værker i den franske sociologiske skole, som formulerede tanken om den samfundsskabte virkelighed, idet Durkheim og Mauss mente at kunne fastslå, at et samfunds klassifikation af verden, dens ting, egenskaber og begreber i sin oprindelse er modelleret over de sociale opdelinger i det pågældende samfund. Denne slutning er blevet kritiseret for at være for vidtgående, men som noget nyt blev der sat fokus på skellet mellem beskrivende og symbolsk (forklarende) klassifikation. Beskrivende klassifikation omhandler bl.a. naturlige fænomener, som lader sig indplacere i større taksonomier, der fx dels kontrasterer arter (duer over for høge), dels indplacerer dem i hierarkier (høge og duer underordnet kategorien fugle). Beskrivende klassifikation omfatter imidlertid også kulturskabte fænomener som fx slægtskabsbetegnelser, der trods deres biologiske fundering udmønter sig i en række forskellige klassifikationssystemer (se slægtskabssystemer).

Den primære genstand for Durkheims og Mauss' analyse var den symbolske klassifikation, dvs. den symbolske brug af naturlige kategorier til at repræsentere sociale fænomener. Symbolsk klassifikation kan umiddelbart forekomme ulogisk og absurd, men ofte skal den ses i forlængelse af den beskrivende. Fx er høge og duer ikke blot fugle, de kan også i overført betydning betegne to fløje i et politisk parti. De kinesiske begreber yin og yang, opdeling af verden i kvindelige og mandlige fænomener og mange andre dualistiske modsætninger er ligeledes udtryk for symbolsk klassifikation og kan som sådan fungere som modeller for sociale relationer.

Med bl.a. Claude Lévi-Strauss' kritik af idéen om, at tænkning i traditionelle samfund skulle være grundlæggende anderledes (se primitiv mentalitet), har opfattelsen af klassifikation ændret sig; det er blevet svært at fastholde forestillingen om nogle typer klassifikation som særlig primitive. Fremvæksten siden 1950'erne af den kognitive antropologi har ligeledes haft stor betydning, idet man her har opfattet en kulturs måde at kategorisere ting, egenskaber og begreber på som selve rygraden i erkendelse og begrebsdannelse. Med den nyere kognitive antropologi har interessen dog bevæget sig fra begrebsklassifikation hen imod selve kategoriseringsprocessen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig