prikbladet perikon

Prikbladet perikon
Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) i blomst.
Prikbladet perikon
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Prikbladet perikon er en flerårig urt i planteslægten perikon. Den bliver 30-60 cm høj. Stænglen har to længdelister eller kanter, som dog bliver mere utydelige længere oppe ad stænglen. Bladene er modstillede med talrige gennemskinnelige kirtelprikker, der har givet planten sit navn. Blomsterne er gule.

Faktaboks

Også kendt som

Hypericum perforatum

Den er almindelig i Danmark, især i den østlige del af landet. Man kan finde den på mere eller mindre lysåbne voksesteder som græsarealer, overdrev, enge og vejkanter. Den blomstrer fra sidst i juni til sidst i september.

Prikbladet perikon indeholder stofferne hypericin og hyperforin og anvendes som naturlægemiddel mod depression. Desuden bruges blomster og blomsterknopper til kryddersnaps.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig