presbyter

Presbyter, menighedens leder, opr. en jødisk betegnelse; i oldkirken, der overtog betegnelsen, havde presbytere først og fremmest til opgave at forestå gudstjenesten med varetagelsen af de hellige handlinger og ordets forkyndelse samt at udøve kirketugt. Blandt tidlige omtaler heraf er biskop Ignatius af Antiochias breve.

Faktaboks

etymologi:
Ordet presbyter kommer af græsk presbyteros 'ældste', afledning af presbys 'gammel'.

Oprindelig har presbyterne antagelig virket i kraft af deres sociale position og personlige autoritet, men siden kom udtrykket til at betegne et egentligt embede, som man fik overdraget ved valg af menigheden og indvielse med bøn og håndspålæggelse.

Efter katolsk opfattelse var presbytere fra begyndelsen underordnet en episkopos (gr. 'tilsynsmand'), mens de to betegnelser efter protestantisk opfattelse først efterhånden er kommet til at betegne to forskellige embeder, hhv. præste- og bispeembedet.

Se også biskop.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig