Praksis, (af gr. praxis, af prassein 'handle, gøre'), i antik filosofi to typer handling, der begge var beskrevet af Aristoteles. I en bredere betydning betegner praksis en handling udført af fornuftsvæsener; dyr kan ikke "handle". I en snævrere, specifikt aristotelisk betydning betegner praksis en handling, hvis værdi ligger i handlingen selv, modsat poiesis (frembringen).

I den bredere betydning er praksis central i antik etik, hvis mål ikke blot var at bibringe viden om, hvordan man skulle handle for at leve lykkeligt, men også netop var praksis: at folk faktisk handlede derefter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig