Prøvetid, tidsrum, der er fastsat i en betinget dom eller prøveløsladelse, hvori den dømte eller prøveløsladte skal undlade at begå ny kriminalitet. Prøvetiden fastsættes i praksis ofte til to år og kan efter Straffeloven § 56, stk. 3 og § 39, stk. 1 som hovedregel ikke overstige tre år. Hvis den betinget dømte eller den prøveløsladte begår noget strafbart i prøvetiden, kan retten fastsætte en straf, der både omfatter den kriminalitet, der er begået i prøvetiden, og den straf, der var fastsat ved den betingede dom eller var betinget eftergivet ved prøveløsladelsen.