præsupposition

Præsupposition, sprogvidenskabelig betegnelse for forudsætninger, der skal være til stede, for at en samtale kan fungere, fx at deltagerne har et fælles sprog.

Faktaboks

etymologi:
Ordet præsupposition kommer af latin praesuppositio 'forudsætning', af præ- og afledning af supponere 'sætte op, sætte i stedet, sætte under'.

Af særlig interesse er de logiske præsuppositioner, der udtrykker påstande, som unddrager sig diskussion, jf. ministerens fejl skyldes manglende viden, der præsupponerer, at ministeren har begået en fejl, og hævder, at fejlen skyldes uvidenhed. Når udsagnet benægtes, jf. ministerens fejl skyldes ikke manglende viden, berører dette alene det hævdede, idet det uændret fremføres, at ministeren har begået fejl. Det samme gør sig gældende i spørgsmål, jf. skyldes ministerens fejl manglende viden?, hvor det, der spørges om, alene er skyldforholdet; at ministeren har begået fejl, forudsættes.

Præsuppositioners semantiske indhold fremtræder klart ved verber som holde op, jf. han er holdt op med at ryge, hvoraf det fremgår, at den pågældende tidligere har været ryger; se semantik. Det samme gælder ord som men, heller og kun, jf. hun kan heller ikke skrive ordentligt dansk, hvor det præsupponeres, at der er meget andet, denne person heller ikke kan.

Præsuppositioner er et vigtigt felt i pragmatikken, som bl.a. belyser de manipulatoriske muligheder, der følger af, at præsuppositioner unddrager sig diskussion. De er således også et væsentligt virkemiddel ved ironi, hvor modtageren forventes at gennemskue afsenderens bevidste, men ikke skjulte brug af tendentiøse præsuppositioner.

Se også information (sprogvidenskab).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig