Præsumptionsansvar, (1. led af lat. praesumptio, afledt af praesumere 'tage på forskud, foregribe', af præ- og sumere 'tage (op), vælge'), erstatningsansvar, der pålægges, medmindre skadevolder kan bevise, at der ikke er handlet forsætligt eller uagtsomt. En sådan omvendt bevisbyrde (se bevis) indebærer en væsentlig skærpelse i forhold til de almindelige regler om erstatningsansvar uden for kontraktforhold, hvor det er den skadelidte, der skal bevise, at skadevolderen har udvist culpa, dvs. handlet forsætligt eller uagtsomt.