Præsteordener, i den katolske kirke sammenslutninger af præster, som lever uden personlig ejendom og i et fællesskab, men som ikke er munke. Karakteristisk for præsteordener er varetagelse af apostolske opgaver som prædiken, sjælesorg og socialt arbejde. De tidligste præsteordener er regularkannikkerne, mens præmonstratenserordenen og dominikanerordenen stammer fra højmiddelalderen. En karakteristisk senmiddelalderlig præsteorden er Windesheimkongregationen. Under den katolske modreformation blev flere nye præsteordener grundlagt, bl.a. oratoriekongregationer. Se også ordener.