Præstegård, præstens bolig i et sogn, evt. flere sammenlagte sogne. I Danmark fik præsterne i middelalderen tillagt egne boliger i sognene; den dertilhørende jord var grundlaget for deres livsunderhold. Indtil vedtagelsen af folkekirkens lønningslov i begyndelsen af 1900-t. (se folkekirken og jordlove) havde præsten ret og pligt til at drive gårdens jorder, i praksis tit i form af forpagtning. Bopælspligt (tjenestebolig) er endnu gældende. I 1900-t.s anden halvdel er mange præstegårde udbygget til sognegårde med kontorer og mødelokaler ud over præstens bolig.