postgiro

Postgiro, system til betalingsformidling, indført i det danske postvæsen i 1920. Postgiroens bærende princip er gebyrfri overførsel af pengebeløb fra en postgirokonto til en anden; i begyndelsen af 1990'erne indførtes dog gebyrer. Lignende systemer blev anvendt allerede i oldtiden: Egypterne deponerede korn i statens lagre, og deres indbyrdes afregninger blev kun bogført; kornet, der svarer til nutidens kapitalindskud, blev ikke rørt. I Europa oprettedes de første girobanker i middelalderen; de blev hovedsagelig benyttet af storkøbmænd.

Faktaboks

etymologi:
Ordet giro kommer af italiensk giro 'drejning, omløb', af græsk gyros 'kreds'.

I 1991 blev den statsejede virksomhed Postgiro privatiseret og samtidig omdannet til også at drive bankvirksomhed under navnet GiroBank A/S. Se også posthus.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig