Poste restante, (fr., egl. 'forblivende post'), forsendelsesform, hvor postforsendelser lægges til afhentning på et posthus efter ønske, fordi adressaten, modtageren af brevet, i en periode ikke kender sin adresse eller ikke ønsker at få bragt posten ud. Almindelige poste restante-breve kan adresseres til et mærke e.l. og udleveres mod oplysning af dette mærke. Henliggefristen for poste restante-forsendelser er 14 dage (1999).