Pose plastique er en mimisk-plastisk gengivelse af skulpturer, malerier eller litterære temaer.

Faktaboks

Etymologi
Begrebet pose plastique er fransk, af pose 'stilling, holdning', om kroppen, og plastique 'formbar, blød', af græsk plastikos, afledt af plassein 'forme, danne'.

I begyndelsen af 1800-tallet var fremførelse af poses plastiques meget populært ved selskabelige lejligheder i det meste af Europa, hvor fx den danske Adelaide de Bombelles (1792-1857, født Ida Brun) var vidt berømt for sine attituder. Fænomenet har været kendt siden det gamle Rom, og i de fleste store byer kan man stadig se gøglere agere "levende statuer".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig