portugisisk film

Artikelstart

Den portugisiske filmproduktion, som begyndte i 1896, omfatter ca. fem film årlig. Den kvantitativt langt større brasilianske film er en alvorlig konkurrent på hjemmemarkedet pga. sprogsammenfaldet. Tidligere domineredes repertoiret af komedier og lystspil, men i 1960'erne slog inspiration fra de modernistiske nybølger igennem. Filmproduktionen led dog under en skrap regeringscensur indtil 1976, da demokratiet indførtes. En statslig filmstøtteordning blev indført i 1974 samtidig med oprettelsen af Det Portugisiske Filminstitut. Manoel de Oliveira (1908-2015) er Portugals kendteste instruktør. Han var oprindelig skuespiller og blev siden forfatter af teaterstykker og drejebøger samt filminstruktør af børne-, dokumentar- og spillefilm. Oliveiras visuelt righoldige film, fx kristusfilmen O Acto da primavera (1963, Forårsspillet) og Claudel-filmatiseringen O Sapato de cetim (1985, Silkeskoen), henter ofte deres stilistiske udtryk fra teaterverdenens konventioner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig