portugaløser

Artikelstart

Portugaløser, stor guldmønt på ca. 35 g med Christusordenens kors på bagsiden.

Portugaløseren blev oprindelig præget i Portugal 1499-1557 af guld, der var hjembragt fra landene ved Det Indiske Ocean. Mønten blev efterlignet i Hamburg og siden i Danmark under Christian 4. samt i hertugdømmerne Slesvig og Holsten.

Én portugaløser svarede til 10 dukater; hele og halve portugaløsere blev præget som guldafslag af dalere til repræsentative formål i 1600-1700-t.

Se også portugisisk møntvæsen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig