Portomærke, mærke, der blev anvendt i postvæsenet indtil 1962 som kvittering for strafportobeløb, der blev opkrævet hos modtageren ved aflevering af ufrankerede forsendelser. Portomærket blev påklæbet forsendelsen og afstemplet. Det første portomærke blev udgivet 1921. Se også frimærker.