Varerne skal nu færdigbrændes, blankbrændes, ved 1450 °C, hvorved skærven, selve porcelænsmaterialet, tætsintres. Dette medfører et kraftigt svind af genstanden, op til 10% lineært (under tørringen svandt genstanden 4%). Glasuren skal smelte og lukke sig om skærven, men stables flere genstande sammen, vil glasuren klæbe dem sammen. Blankbrændingen kræver derfor, at hver genstand står frit i en aflukket kapsel af ildfast materiale med god temperaturfordeling. Kapslerne udføres af carborundumsten, der er gode varmeledere og højildfaste. Ligesom ved forglødningen placeres de på vogne med ildfaste hylder.
Blankovnen er en gasfyret tunnelovn, en vandret skakt indvendig foret med ildfaste sten, fx 100 m lang, med 2 m høj og 2 m bred indvendig åbning og lukket for enderne med sluser. I ovnens bund er anbragt skinner til et vogntog, der skubbes maskinelt gennem tunnelen. I en traditionel blankovn kører vogntoget gennem ovnen i løbet af to døgn, hvorunder det opvarmes til 1450 °C ved midten af ovnen og derpå afkøles. I moderne hurtigbrændingsovne passerer godset gennem ovnen i løbet af 5-8 timer.
Af afgørende betydning for produktets kvalitet er ovnatmosfærens sammensætning, der skal styres og varieres gennem processen. Massen indeholder organiske stoffer, som skal bortbrændes, hvorfor iltoverskud ønskes op til 1000 °C. I området 1000-1300 °C brændes let reducerende (dvs. med iltunderskud) af hensyn til materialets indhold af jernforbindelser; derved undgår man gul misfarvning og blærer i skærven, "bylder", dannet ved iltafgivelse ved højere temperatur, når ferriforbindelserne spontant omdannes til ferroforbindelser. Ved 1400-1450 °C og under kølingen til 1200 °C smelter glasurpulveret sammen til en tæt, luftporeholdig glashinde. Herunder ønskes en neutral atmosfære, og derefter køles oxiderende (dvs. med iltoverskud).
Massens bestanddele undergår kemiske og fysiske ændringer under opvarmningen. Ved 550 °C afgiver kaolinet vanddamp, ved 980 °C er det omdannet til mullit (Al6Si2O13) og siliciumoxid (SiO2). Ved denne temperatur begynder feldspatten at smelte, og smeltemængden vokser med stigende temperatur; samtidig begynder smelten at opløse kvartskornene. De kemiske reaktioner er slet ikke tilendebragt, når afkølingen begynder, og det er heller ikke nødvendigt. Det vigtigste er, at en silikatrig, glasdannende smelte har fortrængt luftporerne, og at strukturen til stadighed er afstivet af nåle af mullit og restkorn af kvarts. Under afkølingen bliver smelten til glas.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.