Populares var en politisk strategi i det antikke Rom, som primært benyttede sig af den romerske folkeforsamling til at få gennemført sin politik; det skal ikke forveksles med en moderne forståelse af partier og grupperinger. Romersk politikere førte individuel politik og adopterede skiftende politiske strategier, hvoraf populares er én.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er flertal af latin popularis 'som vedrører folket', afledt af populus 'folk'.

Også kendt som

Popularerne

Populares og optimates

Termen populares står i modsætning til optimates, hvis magtbase var det romerske Senat og kan betragtes som konservative aristokrater. Noget misvisende er populares af eftertiden blevet opfattet som mere demokratiske end optimates, antagelig fordi de ofte fremsatte forslag om jordreformer og kornuddelinger i deres personlige kamp for at opnå den politiske magt.

De mest kendte populares-politikere er Marius, Clodius Pulcher og Cæsar. I modsætning hertil er de mest kendte optimates Sulla, Cato og Pompejus.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig