Poppelsommerfugl
En poppelsommerfugl (Limenitis populi) på en skærmplante i Vantaa, Finland.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC ND 4.0

Poppelsommerfugl er en stor dagsommerfugl i familien Nymphalidae. Arten er en af de største nordiske dagsommerfugle med et vingefang på 70-80 mm. Grundfarven er sortbrun til koksgrå med hvide pletter i forvingen og et hvidt bånd og rødorange, halvmåneformede pletter på bagvingen. Både han og hun har et blåt skær i sollys.

Faktaboks

Også kendt som

Limenitis populi, poppelfugl, stor båndvinge

Den flyver i juni-juli, men ses sjældent, da den holder til i trætoppene. Poppelsommerfuglen kommer af og til ned til jorden for at suge fx fugt og salt fra stier og veje. Æggene lægges på arter af poppel, især bævreasp.

I Danmark har poppelsommerfugl kun haft en fast bestand i Roden Skov på Lolland. Her er sommerfuglen dog ikke set siden 1961, og den betragtes i dag som uddød i Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig