polyvinylkarbazol

Polyvinylkarbazol, egl. poly(N-vinylkarbazol), termoplastisk polymer med en glasovergangstemperatur på 211 °C. Den fremstilles ved polymerisation af N-vinylkarbazol (C14H11N).

Polyvinylkarbazol får ved tilsætning af additiver en fremragende fotokonduktivitet, som udnyttes i fotokopimaskiner og billedrør. Den store varmebestandighed sammen med elektronindfangende egenskaber giver den vigtige anvendelser som isolationsmateriale i radio- og radarteknologi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig