Politiske minoriteter, mindretal i en population, hvad angår fx nationale, sproglige, racemæssige, religiøse eller politiske mål; mindretallet i forhold til den samlede population kan variere i størrelse, i graden af integration i samfundet samt i mængden af de forhindringer, som den dominerende gruppe i samfundet opstiller for dem. Fælles for politiske minoriteter er, at de søger at påvirke den måde, som værdier fordeles på i det samfund, de lever i. De er således ikke tilfredse med at leve isoleret og søger derfor at beskytte deres interesser over for den dominerende gruppes undertrykkelse. Mindretalsbeskyttelsen kan antage forskellige former. Hvis minoriteter er knyttet til et geografisk afgrænset område, som det ofte er tilfældet med nationale og sproglige mindretal, kan de sikres varierende grader af selvstyre. En høj grad af selvstyre findes således i forbundsstater, hvor visse beslutninger forfatningsmæssigt træffes inden for delstaterne. I mindre områder kan der være tale om fx kommunalt selvstyre og bydelsråd. Hvis tilknytningen ikke er geografisk, således som det ofte er tilfældet for racemæssige og religiøse mindretal, kan indretningen af de politiske institutioner og procedurer på forskellige måder tilgodese de politiske minoriteter. Således vil forholdstalsvalg kunne sikre politiske minoriteter en ligelig repræsentation i valgte forsamlinger, ligesom store koalitioner, vetoret, rotation og andre teknikker i forbindelse med demokratier med stærke grupperinger, konsociationisme, kan sikre minoriteterne en politisk beskyttelse; det samme gælder forholdsregler som positiv særbehandling, lovgivning mod diskrimination såvel i den offentlige debat som ved besættelsen af stillinger i erhvervslivet; desuden i det hele taget beskyttelsen af grundlæggende borgerrettigheder, primært retten til at tale og modtage undervisning på sit modersmål, religionsfrihed og foreningsfrihed. Se også etnisk minoritet og mindretal.