Politiske konfliktlinjer er de modsætninger i et samfund eller en befolkningsgruppe, som er eller kan blive kilde til varig politisk strid. De kan skyldes social og økonomisk ulighed, etniske, religiøse og kulturelle forskelle, nationale og regionale tilhørsforhold eller dybtgående forskelle i værdiopfattelse.

Flere konfliktlinjer kan krydse hinanden og eventuelt overlappe og derved forstærke hinanden, som det fx var tilfældet i 1900-tallets sidste årtier i Nordirland og Jugoslavien. Modpolerne omkring en konfliktlinje kommer gerne til udtryk i specifikke ideologier og organiseres i partier og andre foreninger med politisk sigte.

Især nordmanden Stein Rokkan har udviklet teorier om konfliktlinjers opståen og samspillet mellem dem.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig