Politiske forbrydelser, forbrydelser, der retter sig mod statens selvstændighed og sikkerhed, mod statsforfatningen eller de øverste statsmyndigheder, mod den offentlige myndighed samt visse forbrydelser mod den offentlige fred og orden. I første halvdel af 1800-t. blev der af ideologiske grunde skelnet skarpt mellem "almindelige forbrydelser" og "politiske forbrydelser". De almindelige forbrydelser var de forbrydelser, der blev anset for forkastelige i alle samfund og under alle omstændigheder, mens politisk motiverede forbrydelser under visse omstændigheder kunne forsvares. Dette førte til særlige regler om en positiv særbehandling af politiske forbrydere. Der eksisterer stadig en regel om forbud mod udlevering for en politisk forbrydelse i § 5 i Lov om udlevering af lovovertrædere. I visse nyere internationale konventioner er det dog udtrykkeligt slået fast, at en forbrydelses politiske karakter ikke må forhindre en udlevering. Et eksempel herpå er den europæiske terrorismekonvention.

Reglen om forbud mod udlevering for en politisk forbrydelse er blevet tolket på forskellige måder. Hvis der samtidig med en politisk forbrydelse begås en lovovertrædelse af ikke-politisk karakter, fx et manddrab, skal der ske en afvejning med henblik på at fastslå, hvad der er disse forbrydelsers overvejende karakter. Sager vedrørende politiske lovovertrædelser behandles som nævningesager.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig