Politisk teologi, retning i 1900-t.s teologi, der i opgør med tendenser til at privatisere religionen og til at forstå kirken som en borgerlig serviceinstitution betoner kristendommens og kirkens offentlige og samfundskritiske karakter. Kristendommens budskab formuleres under filosofisk og teologisk hensyntagen til historien og det moderne samfund, ledsaget af kritik af den teknologiske kultur. Dette har medført fornyet interesse for eskatologi og apokalyptik, men også for profeterne i Det Gamle Testamente, for Jesu forkyndelse af Guds rige og motivet Kristi efterfølgelse. I den protestantiske verden er Jürgen Moltmann, Dorothee Sölle og Helmut Gollwitzer betydelige navne i politisk teologi. Se også Black Theology og feministisk teologi.

Igennem hele kirkehistorien har teologer og filosoffer på grundlag af kirkens lære søgt at formulere modeller for samfundets udvikling, således fx Tertullian, Augustin, Thomas Aquinas, Thomas More, von Ketteler og pave Leo 13. Den bærende idé har været, at den rette tro (gr. ortodoksi) som sin konsekvens skulle føre de rette handlinger (ortopraksi) med sig, jf. Bjergprædikenen i Det Nye Testamente. I nyere tid har katolsk sociallære præget den politiske teologi på afgørende måde. Det 2. Vatikankoncil (1962-65) og især konstitutionen "Kirken i den moderne verden" har banet nye veje. Blandt katolske teologer har den tyske professor Johann Baptist Metz gjort sig gældende i politisk teologi siden 1960'erne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig