polarografi

Polarografi, elektrokemisk analysemetode, som især anvendes til analyse af tungmetalioner i meget lave koncentrationer i vand. Metoden udnytter, at forskellige ioner reduceres ved hvert sit veldefinerede elektriske potential.

Faktaboks

Etymologi
Ordet polarografi kommer af latin. polaris, af polus, af græsk polos 'akse, pol', og -grafi.

Målingerne foregår i en celle med tre elektroder: arbejdselektroden, referenceelektroden og modelektroden. Den vandprøve, som ønskes analyseret, tilsættes en elektrolyt, således at prøven får en høj elektrisk ledningsevne. Arbejdselektrodens potential måles i forhold til referenceelektroden. Den styres ved, at man sender strøm gennem modelektroden, da referenceelektroden ikke tåler strømbelastning. I klassisk polarografi er arbejdselektroden en dryppende kviksølvelektrode. Hvis arbejdselektroden er en hængende kviksølvdråbe eller en anden stationær elektrode, kaldes metoden voltametri.

Arbejdselektrodens elektriske potential varieres lineært med tiden. Når potentialet kommer igennem det område, hvor den elektrokemiske reduktion af metalionen sker, stiger strømmen til en grænseværdi, der bestemmes af metalionernes diffusion ind til arbejdselektroden. Den registrerede strøm-potential-kurve kaldes et polarogram. Ved tilstedeværelsen af flere reducerbare ioner i vandprøven vil polarogrammet være en trappeformet kurve med afrundede trappetrin, der ser ud som dele af bølger. Potentialet midt mellem to trappetrin, hvor strømmen har nået halvdelen af sin maksimale værdi (den halve bølgehøjde), kaldes halvbølgepotentialet. Dette er karakteristisk for stoffet, der reduceres; højden af trappetrinnet er proportional med stoffets koncentration.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig