En pol er et yderpunkt. Inden for fysik og teknik bruges betegnelsen pol om et sted, der er start- eller endepunkt for et fysisk fænomen, fx elektrisk ladning eller magnetiske feltlinjer.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer fra græsk polos 'akse, pol', som er en afledning af verbet pelesthai 'bevæge sig'.

Elektrisk pol

En elektrisk pol er et sted, hvorfra der udgår eller ender elektriske feltlinjer. Feltlinjerne udgår fra positivt ladede poler og ender på negativt ladede poler. En jævnstrømsdynamo og et batteri har en positiv og en negativ pol, hvor der henholdvis er underskud og overskud af elektroner.

Magnetisk pol

Magnetiske feltlinier
Feltlinier omkring en magnetisk dipol. Feltlinierne udgår fra den magnetiske nordpol og ender på den magnetiske sydpol.
Af /Public Domain, via Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 3.0

En magnetisk pol er i daglig tale udgangspunkt (nordpol) eller endepunkt (sydpol) for magnetiske feltlinjer. Magnetiske poler optræder altid parvis, og de danner derfor magnetiske dipoler. Magnetiske monopoler findes ikke, idet der ikke findes magnetiske "ladninger". De magnetiske feltlinjer danner i stedet lukkede kurver. Nord- og sydpol er imidlertid praktisk i forbindelse med magnetiserede legemer og hjælper med til at angive feltlinjernes retning.

Til at beskrive elektriske og magnetiske felter taler man også om poler af højere orden, således fx dipoler og kvadrupoler. De forekommer, når henholdvis to og fire poler er rumligt adskilt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig