pogeskole

Pogeskole, ældre betegnelse for private skoler, der underviste børn under ni år. Ifølge Lov om Borger- og Almueskoler fra 1856 kunne pogeskoler anerkendes for 6-9-årige som et midlertidigt led i et skolevæsen uden krav til uddannelse af læreren.

Faktaboks

etymologi:
Ordet pog eller paag fra ældre nydansk betyder 'lille dreng'.

Efter oprettelse af forskolelærerindeuddannelsen i 1892 skelnede man mellem forskoler, der indgik i det ordinære skolesystem på landet, og pogeskoler. Muligheden for den ekstraordinære anvendelse af pogeskoler bortfaldt med Folkeskoleloven i 1937.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig