Plyndring, tilegnelse af andres ejendele ved anvendelse af vold eller trussel om vold. Plyndring af en besejret magts civilbefolkning var tidligere et almindeligt led i krigsførelsen og har formodentlig været det egentlige hovedformål med adskillige krige. Dog har de europæiske magter siden 1700-t. officielt taget afstand fra plyndring; i Genèvekonventionen af 1949 og Konventionen af 1954 om beskyttelse af kulturminder forbydes plyndring, men krigsførende magter indrømmes stadigvæk adgang til at rekvirere fx levnedsmidler hos civilbefolkningen i okkuperede områder. Krav om krigsskadeserstatning og tilegnelse af krigsbytte vil kunne antage karakter af plyndring. De senere års konflikter, fx Iraks besættelse af Kuwait i 1990 og borgerkrigene i Sri Lanka og i Eksjugoslavien, har vist eksempler på systematisk udplyndring af den besejrede part.

Ifølge Militær straffelov af 2005 er plyndring en røverilignende forbrydelse, hvorved krigsfrygt eller frygt for tilstedeværende tropper udnyttes til at berige sig selv eller andre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig