Plissering, (af fr. plisser 'lægge i læg, folde, plissere', af pli 'læg, fold'), metode til permanent at folde eller lægge stof; mest anvendt til nederdele. Plisséer frembringes vha. tryk, fugtighed og varme. Tidligere kunne kun uld plisseres med nogenlunde varig virkning, mens permanente læg og folder nu opnås med en kemisk påvirkning før presning med fugtighed og varme. Alle syntetiske fibre kan plisseres.