Plebiscit, (af lat. plebiscitum eller plebis scitum 'folkebeslutning', se plebejer), folkeafstemning, især brugt om afstemninger om uafhængighed og suverænitetsoverdragelse, fx i Nordslesvig i 1920, eller i tilfælde af, at et politisk styre eller en regent søger folkelig bekræftelse for at styrke sin legitimitet, som fx Napoleon 3. gjorde det i Frankrig i 1851 og 1852.