Artikelstart
Plasmolyse, (af plasma og -lyse), fænomen, der forekommer, når en levende plantecelle placeres i en opløsning, der har en højere koncentration af opløste stoffer end cellen. Den omgivende væske har altså et lavere vandpotentiale end cellen, som derfor vil afgive vand ved osmose. Dette resulterer i, at cellen skrumper ind.
Planteceller er omgivet af en cellevæg, der ikke tilsvarende kan trækkes sammen, hvorfor cellens ydre membran, plasmamembranen, vil slippe cellevæggen, hvilket kan observeres i et lysmikroskop.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.