Plakatskrift kaldes populært meget store skrifter, der er beregnet til enkeltord eller til korte sætninger med blikfangskvalitet.

Industrialismen efter ca. 1800 gav håndværkere og virksomheder et øget behov for markedsføring og dermed for reklame. De tidligste plakatskrifter blev udskåret i træblokke til typer helt op til 25 cms højde og til konkrete opgaver. Med behov for kun en enkelt tekst på en stor plakat var det i begyndelsen for dyrt og tungt at skære og støbe et helt alfabet i bly. Den situation ændrede sig efter ca. 1810 med den stigende konkurrence på markedet, hvor især britiske skriftstøberier dels kompletterede de træskårne typer med resten af alfabetet, og dels begyndte at støbe skriftgrader i bly på over 48 punkt.

Indenfor typografi karakteriseres plakatskrifter efter deres design og ikke efter deres benyttelse. Især to skriftfamilier har gennem tiderne leveret design til plakat- og reklamebrug: grotesk og egyptienne.

I vore dages digitale teknologi kan "plakatskrifter" udformes vilkårligt store udfra skrifternes grundliggende design. De fleste moderne skrifter foreligger i versioner, der kan justeres til store formater (displayskrifter).

Tivoli. København.
creative Commons.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig