Artikelstart
Pindsvinestilling er en militær kampstilling, der er besat og kan forsvares til alle sider. Udtrykket er opstået i 1500-tallet, da landsknægte, der var bevæbnet med fodfolkslanser, piker, stillede sig op i en kreds med pikerne pegende ud til alle sider. Denne formation var specielt egnet som forsvar mod kavaleri. I moderne krigsførelse indretter alle enheder, der er mindre end en bataljon, kampstillinger, der kan forsvares til alle sider.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.