Pimpinelle, Pimpinella, slægt med 150 arter i skærmplantefamilien, hjemmehørende i Europa og Asien. To arter, almindelig pimpinelle (Pimpinella saxifraga) og stor pimpinelle (P. major), vokser vildt i Danmark. De har enkelt fjersnitdelte grundblade, hvidlige blomster i dobbeltskærm og små, ægformede frugter.

Faktaboks

Etymologi
Navnet pimpinelle kommer af latin pimpinella, af ældre latin pipinella, af piper 'peber'.

Flere arter er aromatiske, og P. anisum fra det østlige Middelhavsområde dyrkes for frugterne, kaldet anis.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig