Pighaj

Pighaj (Squalus acanthias) fanget på Djurslands nordkyst.

Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Pighajen hører til pighajfamilien (Squalidae), som kan kendes på en pigstråle forrest i de to rygfinner. Familien omfatter ca. 75 arter i alle verdenshave.

Faktaboks

Også kendt som

Squalus acanthias, almindelig pighaj

I Danmark forekommer pighajen almindeligt i Nordsøen og Skagerrak. Den lever af fisk og bunddyr og bliver ca. 1 m lang.

Pighaj forhandledes navnlig tidligere som regel flået og uden hoved for ikke at forskrække kunderne og solgtes som »kongeål«. Kødet er ret intetsigende, men brugbart til røgning (tysk Schillerlocken) og stegning. Som andre hajer er pighaj overfisket og truet, bl.a. fordi finner og hale kan afsættes til Kina, hvor de oparbejdes til en discountudgave af hajfinner til hajfinnesuppe.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig