pickwick-syndrom

Pickwick-syndrom, lægelig betegnelse anvendt siden 1956 om en samling af symptomer, der skyldes nedsat lungefunktion pga. ekstrem fedme. Dette medfører åndenød, blåfarvning af huden (cyanose) pga. nedsat iltindhold i blodet, nedsat iltforsyning af hjernen med deraf følgende risiko for søvnapnø, blodtryksforhøjelse og polycytæmi.

Faktaboks

etymologi:
Syndromet er opkaldt efter den fede og ofte søvnige dreng, Joe, i Charles Dickens' roman The Pickwick Papers.

Symptomerne antages at fremkomme pga. fedtophobning i bindevævsrummet (mediastinum) langs luftrøret i midten af brysthulen og nedsat bevægelighed af brystkassen og mellemgulvet pga. fedtophobningerne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig