petitpoint

Udsnit af broderet taske med motiv af anemoner, syet i petitpoint med bomuldstråd på entrådet stramaj. Tasken er designet af tegneren Gerda Bengtsson for Haandarbejdets Fremme i 1970 som en hilsen til dronning Ingrid i anledning af hendes 60-års-fødselsdag.

.

Artikelstart

Petitpoint er et broderisting, der, bortset fra at det er mindre, svarer til et halvt korssting. Det sys over et trådkryds i enten diagonale eller vandrette rækker på entrådet stof. Tråden skal have en tykkelse, så stoffet bliver dækket af broderiet. Diagonale rækker begyndes i øverste højre hjørne og sys skiftevis oppefra og nedefra. På den måde undgår man, at broderiet trækkes skævt. Vandrette rækker sys altid fra højre mod venstre, og derfor må arbejdet vendes for hver række.

Faktaboks

Etymologi

af fransk petit point 'lille sting'.

Petitpoint anvendes for eksempel til tasker og møbelbetræk og kan desuden indgå i korsstingsbroderi, hvor detaljer nødvendiggør mindre sting.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig