Persistens, et stofs modstand mod nedbrydning ved naturlige processer. Udtrykket anvendes bl.a. om miljøgifte som fx DDT, PCB og dioxiner, der nedbrydes meget langsomt i naturen. Således kan stofferne skade levende organismer mange år efter og langt fra de steder, hvor stofferne oprindelig blev produceret eller anvendt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet persistens kommer af latin persistentia, af persistere 'holde ud, blive ved', af per- og sistere 'stille sig'.

Nogle af de første pesticider, man tog i anvendelse, havde en høj persistens. Fra midten af 1960'erne er disse stoffer gradvis blevet erstattet af andre, der omsættes hurtigere i naturen. I EU har det siden 1967 ikke været tilladt at markedsføre eller sælge et nyt kemikalie, før persistensen, målt som biologisk nedbrydelighed, er afprøvet og kemikaliegodkendt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig