perlemuslinger

Perlemuslinger, Pinctada, perleøsters, slægt af muslinger tilhørende den østerslignende familie Pteriidae ("vingeøsters"). Der findes ca. ti arter, men det er næsten udelukkende de to største arter, Pinctada maxima og P. margaritifera, der har kommerciel betydning. De lever i tropiske have, og dyrkning af kulturperler foregår især i Japan, Filippinerne, Indonesien, Thailand og Australien. P. margaritifera sidder fasthæftet, ofte i klumper, på koralrev, mens P. maxima lever mere eller mindre nedgravet i sedimentet.

Perlemuslinger har tykke, sammentrykte, ovale eller næsten kvadratiske skaller. De største arter bliver ca. 30 cm lange og kan veje over 5 kg. Hængselranden er lige, og der er et lille "skaløre" i forenden. Der er kun en enkelt midtstillet lukkemuskel. Skallen har yderst et skællet, gulbrunt lag (periostracum). Under dette findes prismelaget, som består af calcit. Indersiden af skallen er dækket af perlemorslaget, som består af aragonit (se perlemor).

Perlefiskeri finder sted i Caribien, Det Røde Hav og i det indo-vestpacifiske område. De naturlige bestande er nu stærkt truet, og fiskeriet begrænset til eksemplarer, som transporteres til kulturperlefarme. Perlefarmerne forsøger ihærdigt på selv at opdrætte og formere perlemuslinger; men man er stadig afhængig af moderdyr fra naturen.

Kulturperler fremstilles ved at skære en lomme i et af en muslings organer, oftest gonaden, og deri placere en kugle og et stykke af kappen fra en anden perlemusling, som skal være af samme art som den opererede. Kuglen er oftest af skalmateriale fra amerikanske ferskvandsmuslinger (familien Unionidae), hvoraf mange er udryddelsestruede. Kappen, der normalt danner skal, vokser først fast, breder sig dernæst over lommens inderside og danner endelig en perlesæk. Kuglen dækkes gradvis af et tyndt lag, oftest blot 0,1-0,3 mm skalmateriale. Nogle gange implanteres kun et stykke kappe, hvilket giver en irregulær perle. Dannelsen tager nogle få måneder til et par år, og muslingen kan ofte implanteres flere gange. De opererede perlemuslinger opbevares i trådbure, som udsættes i havet. Væksten af perlerne kontrolleres vha. røntgen. Efter ca. to år kan kulturperlerne opereres ud, og en ny kerne evt. indsættes. Kødet af perlemuslinger anses for en stor delikatesse. I fx Japan og Kina dyrker man desuden kulturperler af ferskvandsmuslinger. Se også perler.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig