Perlebusk, Exochorda, planteslægt med fire arter af buske i rosenfamilien, hjemmehørende i Centralasien. Flere arter dyrkes som prydbuske for de dekorative, hvide blomster. Navnet hentyder til blomsterknopperne, der har en vis lighed med perler.