Per aspera ad astra, (lat. 'gennem vanskeligheder (når man) til stjernerne'), per ardua ad astra, sentens, der formentlig stammer fra renæssancen og er inspireret af udtryk som Non est ad astra mollis e terris via 'vejen fra jorden til stjernerne er ikke let' fra Senecas Hercules furens, vers 463, og Sic itur ad astra 'således når man stjernerne' fra Æneiden, 9. sang, vers 641, hvor Apollon over for Æneas' unge søn Julus forudsiger romernes vej til magt og ære.