Penishylster, foderal, som bæres af mænd hos folk i visse dele af Sydamerika, Afrika og Melanesien. Penishylstre fremstilles af fx kalabas, bambus, fletværk eller læder, er ofte dekorerede og kan være op til 50 cm lange. De bruges til beskyttelse af penis, som pynt eller som symbol på, at manden er voksen.